Kirkehøjskolen – Repræsentantskabsmødet 21.2.2024, Hedeager Kirke
Referat fra
REPRÆSENTANTSKABSMØDE i
Herning Kirkehøjskole
den 19. februar 2025
Til stede: Herning Valgmenighed: Vibeke Ottosen
Herning Kirke: Lone Skytte, Sidsel Jørgensen, Jens Moesgaard Nielsen,
Svend Erik Søgaard,
Fredens Kirke: Inger Marie Svinth, Britta Hald Vestergaard.
Hedeager Kirke: Ruth Jørgensen
Gullestrup Kirke: Sanne Høygaard, Svend Albrechtsen, Julius Sommer
Ekstern: Lone Vingborg
Bodil Pedersen, afgået bestyrelsesmedlem
Afbud: Herning Valgmenighed: Jonas Jochumsen
Hedeager Kirke: Annette Birk Sørensen, Lisbeth Bisgaard, (ny, - endnu ikke valgt)
Efter at have sunget: ”Når vinteren rinder - ” bød formand Svend Erik Søgaard velkommen. Han reflekterede over et besøg hos nyligt afgåede bestyrelsesmedlem Ruth Søndergård. Hun stoppede pga. sygdom, men havde henvist til den gode ”ting” ved Kirkehøjskolen, at vi hér besøger hinanden indbyrdes i vores kirkehuse/sognegårde. Desuden havde hun omtalt Iben Krogsdals ”Det lyser koldt i februar”, og det, at trodse frosten/sygdommen med forskudsmod.
- Kirkehøjskolen er menighedernes/menighedsrådenes forlængede arm med relevante, forholdsvis dyre og kompetente foredragsholdere, og vi blev alle opfordret til at deltage og agitere for både sognenes og kirkehøjskolens arbejde.
Bestyrelsen foreslår Svend Albrechtsen som ordstyrer. Han vælges. Ligeledes foreslås og vælges Sidsel Jørgensen til referent.
Formandens beretning vedhæftes. Beretningen blev godkendt
Kasserer Lone Vingborg fremlagde regnskab og budget, begge dele vedhæftes og godkendtes. Vi har i indeværende halvår to næsten gratis foredragsholdere fra Viborg Stift, derfor ses et overskud lige nu.
Alle nuværende bestyrelsesmedlemmer stiller op til valg. Alle: Sidsel Jørgensen, Svend Albrechtsen, Jens Moesgaard Nielsen, Lone Vingborg og Svend Erik Søgaard genopstillede og blev genvalgt. Lisbeth Bisgaard, Hedeagerkirken, blev nyvalgt. Hun er netop nu valgt fra menighedsrådet som repræsentant.
Nu er vi som vedtægterne kræver: 6 medlemmer.
Som suppleanter blev Julius Sommer og Sanne Høygaard, begge Gullestrup valgt.
Ingen indkomne forslag.
Under evt. sagde Bodil Pedersen tak for den gode tid, hun har deltaget aktivt som bestyrelsens ”spydspids” (referentens synspunkt) og vi i kirkehøjskolen sagde tak i lige måde.
Ligeledes kom Sanne fra programudvalget med en efterlysning til repræsentanterne om at komme med eventuelle emner til de næste temaer og foredragsholdere.
Under evt. blev det i øvrigt nævnt fra Jens M. Nielsen, at når vi har lidt penge i kassen kunne vi evt. annoncere i Herning Folkeblad. De omtaler kirkehøjskolen meget fint. Vores målgruppe er ofte avis-læsere.
Næste repræsentantskabsmøde skal afholdes onsdag den 18. februar 2026 kl. 16.30. Bestyrelsen booker et sted senere.
Referent Sidsel Jørgensen
Referat fra Herning Kirkehøjskoles repræsentantskabsmøde
Herning Kirkehøjskoles repræsentantskabsmøde i Hedeager Kirkelokaler onsdag den 21. februar 2024
Tilstede:
Svend Albrecktsen, Gullestrup Kirke. Jonas Jochumsen, Herning Valgmenighed. Julius Sommer, Gullestrup Kirke. Marie Nygaard, Gullestrup Kirke. Ruth Søndergaard, Herning Kirke og Lay-out-ansvarlig. Ruth Jørgensen, repræsentant for Anne Marie Engelbøl, Hedeager Kirke. Annette Birk Sørensen, Hedeager Kirke (deltog noget af tiden). Lone Vingborg, Hedeager Kirke og fungerende kassérer. Britta Hald Vestergård, Fredens Kirke. Inger Marie Svinth, Fredens Kirke. Bodil Pedersen, tov-holder i programudvalget, ekstern. Lone Skytte, Herning Kirke. Svend Erik L. Søgaard, formand og ekstern. Sidsel Jørgensen, Herning Kirke.
Svend Albrechtsen blev valgt som ordstyrer, bød velkommen og godkendte rettidig indkaldelse til dette møde. Herefter sang vi Guds Nåde er en vintergæk.
Sidsel Jørgensen valgtes som referent.
Svend Erik L. Søgaard aflagde årets beretning, som vedhæftes hér.
Det opstår lidt samtale om, at Kirkehøjskolen stadig ser ud til at være berettiget i byens kirkeliv. Det begrundes med, at sognene (sogneaftenerne) ikke altid har penge nok til foredragsholdere som Kirkehøjskolens foredragsholdere; men også med det sociale samvær på tværs af sognene. Derudover er det positivt, at Kirkehøjskolen har mulighed for at gennemføre et tema over fire foredrag.
Lone Vingborg gennemgik både årets regnskab og budget, som vedhæftes hér. Det går an med økonomien, vi har ca. 5000 kr. til hver taler i gennemsnit, og der et et lille overskud.
Bodil Pedersen aflagde beretning fra Programudvalget, hvor hun er tovholder: Den ændring, som blev foretaget 2022, hvor forretningsudvalget blev nedlagt og Herning Kirkehøjskole nu kun består af en bestyrelse, programudvalg og ét repræsentantskabsmøde årligt (som højeste myndighed), ser ud til at fungere rigtig fint.
Nuværende programudvalg består af pastor Britta Hald Vestergård (ny), pastor Julius Sommer samt 4 fra bestyrelsen: Svend Albrechtsen, Bodil Pedersen, Sidsel Jørgensen og Svend E. L. Søgaard. Tak for godt samarbejde hér. Vi starter oftest med ”et stykke hvidt papir”, hvorefter vi inspireres af hinanden og aktuelle emner til det næste halvårsprogram. Det er spændende.
Det er en glæde, at 40 -50 deltagere slutter op, og det er dejligt, at sognehusene/repræsentantskabet forbereder og vasker op hver gang.
Bodil omtalte efterårets og indeværende programmer og hæftede sig ved de store forandringer, som sker i disse år. Dette medfører etiske, vanskelige spørgsmål.
Kommende sæson vil blive under emnet: Besøg i Bibelens bøger, hvor vi går tilbage til kilderne. Programmet er endnu ikke hélt færdigt. Vores opgave er at finde mennesker, som véd noget om stoffet. Vi er inspireret af Teologi for Lægfolk, men søger mange steder.
Udvalget kører godt, og jeg er stadig glad for at være med, selv om det er 19 år siden, jeg startede.
Valg til bestyrelsen:
Den nuværende bestyrelse skal blive uændret indtil næste repræsentantskabsmøde iht. de sidste vedtægter.
Valg af revisor:
Lone Vingborg har fået ja fra nuværende revisor Henning Andersen, som er villig til at fortsætte. Det siger vi tusind tak til!
Eventuelt
Vi kigger på skemaet over repræsentantskabsmedlemmer. Valgmenighedskirken havde et navn at tilføje. De fem præster i venstre kolonne er selvskrevne og skal blive stående, om de er aktive lige nu eller alene deltager i repræsentantskabsmøderne.
Ruth Søndergaard spørger om referatet skal på hjemmesiden, hvilket vi bekræfter. Men skemaet skal foreløbigt ikke.
Til slut enedes vi om datoen for næste års repræsentantskabsmøde: Onsdag den 19. februar 2025 i Hedeager Kirkens lokaler. Kl. 16.30. Annette Birk Sørensen har booket lokalet.